Dominostrik er meget facinerende:
• teknikken er ganske enkel
• der stikkes (normalt) kun med ganske få masker
• teknikken giver specielle muligheder i det grafiske udtryk
– og resultatet bliver flot og spændende!
Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveauVivian Høxbros bøger om den særlige teknik er meget udlånt, og denne kan udgøre et tiltrængt supplement.
Beskrivelse
Forfatteren er bror til redaktøren på det nu lukkede "Håndarbejdsbladet". Hendes skitser til sjaler har broren arbejdet videre med, og det blev til 16 sjaler i dominostrik. Bogen begynder med tekniske anvisninger, og modellerne strikkes efter diagram. Når man først har sat sig ind i metoden, tror jeg nu ikke det giver problemer at læse diagrammerne, men umiddelbart studser man over ikke at finde traditionelt opbyggede strikkeopskrifter.
Sammenligning
Vivian Høxbro har udviklet og udbredt domino-teknikken, og hendes bøger er meget brugt. Denne er lidt mere kulørt i sit udtryk, dvs, lidt skarpere kontraster end Høxbros typisk bløde farvevalg. Bogens opsætning er temmelig anderledes end andre strikkebøger, idet der ikke er pind-for-pind vejledning. Diagrammerne virker dog overskuelige, så det er bare en anderledes fremstilling.
Samlet konklusion
Anvendelig strikkebog for erfarne, der ret nemt vil kunne arbejde efter bogens diagrammer. Man får nemlig ikke den typiske strikkeopskrift, men alligevel en overskuelig anvisning på at strikke et af de 16 flotte sjaler i forskellige varianter af dominostrik. Denne teknik har den kendte strikkedesigner Vivian Høxbro hidtil været næsten ene om at formidle. Hendes farvevalg er som regel mere douce end i denne bog, og her får lånerne et alternativ, som også vil blive godt modtaget.
Annemette Schønberg Johnsen
Billederne herunder er taget på Gavstriks sommermøde 2013, hvor to norske damer luftede deres nystrikkede sjaler.

Foto: Vivian Høxbro