Tekstile Smykker er en brugsbog og en hyldest til tekstil kreativitet. Ideerne spænder fra enkle kæder og perler til større projekter med plads til at afprøve farver, strukturer og specieller materialekombinationer, båret af gode historier. Bogen er inddelt i ni omfattende kapitler med inspiration til strikkede og hæklede kæder, tekstile perler og farverige eksperimenter fulgt af mere praktiske afsnit, hvor der fortælles om teknik, materialer og montering.
Lisbeth Tolstrup har arbejdet med håndarbejde og tekstilfaglige bøger i mere end 30 år. Som tekstilformgiver, kunsthistoriker og kursusinstruktør kredser hun til stadighed om de utallige muligheder, der findes i det tekstile udtryksfelt.